I busserne
Når vi skal på arbejde i suppekøkkenet og på skolen tager vi altid bussen. Vi efterhånden ved at være ret fortrolige med de enkelte busser, bus 7 og 4. Der betyder også at vi er ved at lære nogle af buschaufførerne lidt at kende, eller vi kan i hvert fald genkende dem og ved om de kører godt eller skidt.J Én buschauffører som i hvert fald kan genkende os, er en mand i bus 4, som vi tager når vi skal til og fra skolen. Hver eneste gang vi kommer ind i bussen til ham, siger han ”Hallo blue eyes” eller ”All blue eyes”. Hvis vi skal have tanket penge op på vores buskort, og er han hurtig til at hjælpe og tiltaler os ”darling” og ”sweetheart”. Vi kan ikke lade værre med at more os over det hver gang, men kan heller ikke lade værre med at synes det er lidt specielt.
Udover buschaufførerne begynder vi også at kunne genkende nogle af de andre mennesker i bussen. Når man skal køre med 7’erne kan møder man ofte nogle gamle damer. De er der hver gang, og vi undre os over hvad de om skal hver morgen ved den tid. Nogle er dem er nogle rigtig sladdertanter. Selvom vi ikke forstår meget af hvad de siger, har jeg flere gange kunnet se at de har snakket om os. F.eks. stod jeg en dag med fronten til to damer, mens Lene stod med ryggen til dem, og der fik de virkelig snakket om Lene! J Det er sjovt hvor meget man forstå ud fra øjnesignaler og kropssprog!
Noget de virkelig er gode til her i Israel, er at flytte sig fra sin plads, hvis en ældre kommer! Der går ikke mange sekunder før der hurtigt er en der rejser sig for at gøre pladsen ledig. Det sker dog at de ældre skal vise en hvis stolthed og ikke vil tage i mod pladsen, men tilbuddet er der i hvert fald, hvilket jeg synes er rigtig fedt!
Vores blå øjne
Det med vores blå øjne er virkelig meget vi hører for! I sær to af de andre volontør, Lene og Elisabeth som har mere blå øjne end Ida og jeg. Ofte hører vi kommentar fra folk vi handler hos eller som vil have os til at handle. Dette er meget ”normalt” eller i hvert fald noget jeg godt kan forstå, fordi vi så står og snakke med dem, så på den måde har de ”mulighed” for at se vores øjne. Det der overrasker mig rigtig meget, er de kommentar vi får fra folk som knap nok at se os øjnene. Én dag var jeg ned i Den Gamle By og handle med Lene. Strømmen gik, men tilfældigvis havde Lene og jeg pandelamper med så vi gik rundt i butikkerne med pandelamper (hvilket var ret sjovt både for os og dem vi handlede hosJ). Mens vi gik rundt i mørket, kommenterer manden i butikken pludselig Lene blå øjne. Lene havde ikke haft pandelampen i panden, men havde gået med den i hånden, og trods det, var hendes øjne noget manden lagde mærke til.
En anden dag sad vi 4 piger uden for en café, hvor der hurtigt gik en ung dreng forbi. Uden at have fået øjenkontakt med nogle af os, udbryder han ”Wow blue eyes” og haster hurtigt videre. Vi har svært ved at forstå hvordan de kan opdage vores blå øjne så hurtigt, men det gør mange åbenbart.J - Så hvis du har blå øjne, så kom til Israel og få selvtilliden i top! ;)
På café i byen, hvor vi fik kommentar for vores blå øjne:)
Frem med albuerne!
Noget jeg er ved at have lært ved at gå rundt på gaderne her i Jerusalem, er at bruge albuerne! Lige som bilerne kører som de har lyst, dytter og møver sig plads, sådan gør man også hvis man skal rundt på gaden.
Vi har noget vi kalder ”sjukken” som bl.a. er et stort frugtmarked. Der er 2 gader, den lukkede hvor man køber fugt og den åbne, hvor man kan købe alt muligt andet! Hvis man kommer midt på dagen er der altid proppet med mennesker! Der lære man ret hurtigt, at hvis man vil frem, så møver man! Ikke noget med at stå og vente på at der bliver gjort plads til dig, nej du skal være uhøflig. J I starten synes jeg det var ret svært, men efterhånden tror jeg, jeg er ved at lærer det. Det sammen gælder hvis du skal købe noget, og tror du står i en kø. Køkulturen virker ikke til at være det de er mest fan af, i hvert fald kan du nemt komme til at stå i lang tid og vente, hvis du ikke holder dig til.
Det er en oplevelse at handle i sjukken! En masse boder fyldt med dejligt frugt, en masse mennesker og larm! Folk i boderne råber op om forskellige tilbud og om hvor godt deres frugt er. Noget der er ret fedt er at man ved alle boder kan få smagsprøver. Hvis du f.eks. skal købe nogle vindruer, nødder eller andre små ting, så tager hapser du bare. I starten kunne jeg ikke helt finde ud af om det var okay, men fandt ret hurtigt ud af det er det! Det er ret fedt, da man så kan gå rundt til de forskellige boder og smage efter hvem der har de bedste vindruer.J
I sjukken på en lukked gade. Et tidspunkt med ikke så mange mennesker
Sådan ser det oftest ud - fyldt med mennesker!
Lene handler
Nødder for alle pengene!
Og en masse sjove og lækre ting!
Sjukken er selvfølgelig ikke det eneste sted man kan handle. Der er rigtig mange muligheder for at købe det ene og det andet. Den Gamle By er fuldt med en masse souvinere og alt muligt man kan bliver fristet af. Der gælder det bare om at være i humøret til at prutte om prisen, for ellers kan du bliver godt og grundet snydt. Det er ret sjovt og jeg kender jo også en del til det, fra da jeg var i Tanzania. Nogle er sjove at handle med, hvor man kan stå og små diskuterer lidt frem og tilbage, mens andre kan blive ret sure og smider en ud af butikken. Det kan nogle gang være svært at vide hvad den rigtige pris på en vare er, så når de smider en ud af butikken og bliver sure, kan man ofte regne ud, at man måske gik for langt ned. Så er det godt at man bare kan gå til den næste butik som sælger det sammen. J
Den Gamle By
Det et for nemt at blive fristet med alle de ting!
Elisabeth på indkøb i en butik med en masse træting
Vi volontør lever et rigtigt luksus liv, hvor vi får handlet ind. Margrethe og Peter køber stort set alle medvare så det er virkelig en luksus for os! Ikke mindst pga. hvor LANG tid det kan tage at handle ind i supermarkederne! Jeg har nogle få gange været ned i supermarkederne at handle. Det er en oplevelse og en test for tålmodigheden. Lige meget hvor mange mennesker der står i køen eller hvor mange varer der er på samlebåndet, virker ekspedienterne ikke til at føle det mindste stress eller have et behov for at skynde sig. Det er specielt når man kommer fra en dansk kultur, hvor ekspedienterne arbejder på højtryk for at leve op til den forventede effektivitet.
Som forventet så har jeg mødt kulturforskelle og det er altid en udfordring. Nogle ting kan man grine af, og more sig over, mens der er andre ting der frustrerer og irritere en. I starten af vores ophold forslog Margrethe at når vi kom til de tidspunkter hvor vi stødte på en kulturforskel, skulle vi i stedet for at irritere os, undre os. Det har jeg prøvet at tage til mig! Så derfor undre jeg mig, nogle gange rigtig tit, men sådan er det at leve i en anden kultur. – spændene, udfordrende og lærerigt!
Det er begyndt at blive koldere hernede. Lidt efterårs
agtigt, men nok alligevel en lun efterår. Det har regnet nogle få gange,
hvilket er til glæde for mange! Der skal dog vidst meget til før vi når op på
det I har fået i Danmark!
En dag på vej hjem fra suppekøkken, kom vi forbi nogle ortodokse jøder, som havde forberedt sig til regnen. De havde pakket deres hatte ind i plastisk. Det så virkelig sjovt ud og jeg er spændt på at se når regnen virkelig kommer, om alle så går rundt med plastisk på hovedet.:)
En dag på vej hjem fra suppekøkken, kom vi forbi nogle ortodokse jøder, som havde forberedt sig til regnen. De havde pakket deres hatte ind i plastisk. Det så virkelig sjovt ud og jeg er spændt på at se når regnen virkelig kommer, om alle så går rundt med plastisk på hovedet.:)
Til venstre går de tog unge drenge med deres hatte og plastik på hovedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar