Man kan være sikker på at man bliver taget godt i mod af Ted hvis man kommer om suppekøkkenet om torsdagen. Han er en meget venlig og omsorgsfuld mand som snakker og spørger ind til alle. Fra den første gang nogle af os mødte ham i suppekøkkenet, sagde han at vi skulle komme ud og besøge ham, og siden da spurgte han os hver gang hvornår vi kom.
Så en torsdag fik vi det planlangt sådan at vi alle kom i suppekøkken sammen, og derefter tage med Ted hjem. Så snart vi kom ud fra suppekøkkenet begyndte Ted at fortælle en masse om Israel og andre ting. Man mærker hurtigt hans lyst til at fortælle og give os et indblik i landet og hans liv.
Ted kommer oprindeligt fra USA men flyttede for omkring 37 år siden til Israel sammen med sin kone og nogle venne-par. I stedet for at slå sig ned her i Jerusalem bestemte de sig for at være nybyggere ved Vestbredden. Sammen med 4 andre par begyndte Ted og hans kone at opbygge et nyt samfund. De startede med 11 personer og i dag efter 37 år er der 2500 indbyggere i byen!
Vi tog en bus fra Jerusalem og kom efter 3 kvarter til byen hvor Ted bor. Før vi kom hjem til Ted, ville han vise os den børnehave hvor hans barnebarn gik. Jeg tænkte første at vi sikkert ”bare” skulle se bygningen, måske stå ved en hegnet og kigge ind til børnene, og så videre. Men nej, vi skulle helt ind. Ted gik bare helt almindelig ind i børnehaven, med os i hælene, sagde hej til pædagogen og så satte vi os ned sammen med børnene. De var ikke forberedt på at vi kom, men tog godt i mod os. Børnene sad rundt i en rundkreds og gik i gang med at synge for os. Lidt efter fandt pædagogen kage frem som børnene fik lov til at servere for os, hvor efter de selv kunne spise. Det var virkelig flot af dem, og jeg var især forbløffet over hvor rolige børnene var, da de skulle vente til os gæster havde fået kage først. Vi snakkede om, om børnene mon ville have været så stille i Danmark, og jeg har min tvivl, men måske..:) Senere så vi da også at de var helt ”almindelig” børn som ville have mere kage og som sloges. J
Det var rigtig fedt at besøge børnehaven, og jeg var overrasket over at vi bare sådan kunne kommer og ”forstyrrer” dem midt i deres dag.
Mens vi gik videre til Teds hus, gik han og pegede på næsten alle huse og sagde, ”De kommer fra Tyskland, dér kommer konen fra USA, dér manden fra Holland, ovs.”. Han kender rigtig mange i den by!
Vi kom hjem til Ted, til et veldækket bor med en masse snacks og sild! Ted fortalte at han vidste at danskere elskede sild, så derfor skulle vi have det. Det var virkelig sødt tænkt af ham, men vi hører måske ikke til den generation som ELSKER sild, så vi var ikke jublende begejstret. Vi spiste det dog alle sammen, og det smagte faktisk rigtig godt! J
I mens vi sad og spiste, fortalte Ted en masse! Han fortalte og fortalte om Israel, hvordan de var kommet er til og om deres liv. Det var virkelig spændene at høre om hvordan deres liv havde været da de kom. Om hvordan de samarbejdede både praktisk og økonomisk. Hver gang noget skulle bygges i byen, samlede de ind til det og kunne derefter bygge. Han fortalte bla. at hans kone dengang var byens taxi-chauffører, da de var de eneste der havde bil, og der gik igen busser til Jerusalem dengang. Derfor kørte hun frem og tilbage med folk når de skulle til byen.
Efter at have spise os godt mætte, tog Ted med hen til 2 synagoger. Her fortalte han en masse om hvordan det forgik når de samles i synagogen. F.eks. at mænd og kvinder er delt op, mændene forrest, og kvinderne bagerst, bag ved et tæppe, så mændene ikke kan se dem. De har hver er fast plads i synagogen.
Han fortalte også om nogle af de regler som de skal følge. F.eks. fortalte han om reglerne når man mister en af sine nærer. Afhængig af hvor tæt man er til personen, må man ikke sidde på sin faste plads i en bestemt tid og ikke købe nyt tøj et bestemt tid. F.eks. Hvis det er ens forældre er det i 1 år, hvis det andet familie medlem 1 måned, og i begge tilfælde må man ikke forlade sit hus den første uge. Det var ret specielt at hører hvordan der var regler for hvor længe og hvordan man skal sørge. I synagogen har de forskellige toralruller som de læser i på forskellige tidspunkter. Én læser de i hver sabbat og en anden læser af hver gang de starter en ny måned. Ted fortalte at lige som vi har et navn til hver dag, så har de også et navn til hver uge. Uge navnet bliver bestemt ud fra teksten til sabbaten. Hvis de f.eks. skal læse om Noa, så hedder ugen op til sabbaten ”Noa-ugen”.
Fra det sted kunne man se ud over flere byer også over den by hver Ted for i. Vi kunne også se den del af byen som bor ”ulovligt”.
Byen Ted bor i, lille på Vestbredden og er derfor under Palæstinensisk styrer. Da der på et tidspunkt kom mange uroligheder om Israel og Palæstina, ville regeringen i USA gerne have at nybyggerne flyttede til Israel og ikke boede på Vestbredden. Ted og de andre i byen, ville ikke flytte, og derfor bestemte regeringen at de i hvert fald ikke skulle have lov til at bygge byen større. Derfor lavede et område hvor til de måtte bygge, og ikke videre derfra! Efterhånden var der dog ikke plads til alle menneskerne i byen, og derfor har nogle brudt den regel og bygget ulovligt.
Den ulovlige bydel
Ted fortalte hvor glad han var for at de boede så tæt sammen som familie, og hvor meget det gjorde for deres forhold til hinanden. Det var meget normalt at kommer uanmeldt på besøg hos hinanden, hvilket han godt kunne lide.
Da vi havde besøgt næsten hele hans familien (synes vi J) tog vi hjem til Ted og spiste pizza hvorefter vi tog bussen hjem til Jerusalem igen.
En rigtig god dag med en masse nye indtryk! Det var rigtig spændende at komme lidt tæt på en lokal og høre ham fortælle om sit liv. Jeg er forbløffet over Teds imødekommenhed og iver efter at vise os hans liv. Han har ca. 7-8 grupper hjemme på besøg om året, så det er virkelig noget han kan lide at gøre, hvilket er utrolig fedt da man ser, hører og oplever nogle ting som man ikke normalt ville komme til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar