Hjemme :)

Tiden i Israel er slut for denne gang.
Vi fik sluttet godt af den sidste aften d. 21., med god mad, forskellige konkurrencer, sjov og hygge, hvor efter at vi om natten begyndte på rejsen hjem.
Før vi kunne sætte os i flyet ventede det frygtede sikkerhedstjek i lufthavnen i Tel Aviv. De har et ret grundigt sikkerhedstjek når man skal ud af landet. Det var ikke noget jeg overhovedet behøvede at bekymre mig om, jeg havde jo intet at skjule, men ja, jeg kunne alligevel ikke lade være med at blive nervøs. Vi slap dog snildt i gennem med få spørgsmål og en grundigt gennemrodning af vores tasker. Selvom det måske var lidt træls, er det egentligt fedt at de er så grundige med sikkerheden, og at de er klar over at det er nødvendigt.

                                          
                                      Farvel til Daisy, en dame som boede ved suppekøkkenet, sov og spise der.
                                         
                                                                  Julemanden kom også til Israel!

 

Sjov den sidste aften! :)

Tænk! - jordbær den 21. dec.!! :)

Så er vi klar til at komme hjem, ventetid i Tel Aviv.

Kort ventetid i Kief. Klar til at komme hjem! :)

Nu er jeg så kommet hjem, og har været hjemme i en uges tid. Denne gang for at blive! Det er en dejlig tanke men også lidt mærkeligt. Det er en anden fornemmelse end da jeg kom hjem fra Tanzania, for der ventede en nyt eventyr forude. Det gør der også nu, men på en lidt anden måde.J Det som jeg i så lang tid har gået og ventede og glædet mig til, er forbi og jeg har nu en masse oplevelser og minder med mig. Det er fedt og samtidig trist! Fællesskabet med de andre volontør er helt sikkert også noget som jeg allerede nu savner, men vi bor trods alt alle i Danmark, og det er jo ikke særlig stortJ.
En volontør fra Israel Missionen sagde en dag: ”det er typiske Yad Va Lev-volontør” at have maling på sig. Det kan jeg kunne være enig med hende i, og jeg tror at jeg nu for første gang i flere måneder ikke kan finde en plet maling på mig! - men det er næsten mest trist! J

Som da jeg kom hjem fra Tanzania, er der i denne omgang også ting som jeg lægger særligt mærke til efter at være kommet hjem. En ting er f.eks.: ”Hvor kører folk pænt i Danmark!!”. Her er det sjældent man er i tvivl om der er 2,3 eller 4 vejspor fordi folk kører ind og ud hvor de har lyst J

Israel er fantastisk! – på mange måder! (det har du måske hørt før..)
Jeg kom til Israel for at være med til at give og har oplevet at jeg med det har fået så meget tilbage. Jeg kom også til Israel i håb om at lære noget mere om mig selv, min kultur, den israelske kultur, andre mennesker, Gud og bibelen. På alle punkter har jeg fået noget med i bagagen, og mere til.
Jeg har oplevet at bibelen er blevet mere levende og virkelig for mig.
Det er ikke fordi jeg har haft en helt vild oplevelse med Gud. At jeg oplevede noget helt vildt da jeg besøgte de steder hvor man f.eks. tror Jesus blev født, begravet og opstået. Men det jeg har oplevet er at få et indblik i hvordan det måske har set ud og været på den tid. Fået en oplevelse af hvordan det har været at gå rundt i ørkenen hvor der bare er sand og sten så langt øjet kan række, og hvor der er en stilhed som kan være svært at finde andre steder. Det har gjort indtryk på mig og har givet mig en lyst til at lære mere om Gud og bibelen.

Tag ud og oplev verden! Det nogle af det sidste jeg vil skrive. Gør dig selv den tjeneste at pakke kufferten og tag af sted. Hvorhen, hvorfor og hvordan er sådan set hip som hap, men gør det, hvis du bare har en lille lyst! Jeg kan klart anbefale Tanzania og Israel! J - men det er så mange steder der er fantastiske. Tag ud og lære noget om dig selv, Gud og andre mennesker. Tag af sted for at mærke hvor meget du holder af dem du har kær her hjemme.

Tak for alle der har fulgt med på bloggen, fantastisk dejligt at kunne dele det! Tak for tanker og forbøn, det betyder mere end I aner!

I ønskes alle et velsignet nytår!

På den nye discipel skole

I sidste uge boede vi Puriya, en by tæt på Tiberias. Her er Ordet og Israel i gang med at bygge en ny discipelskole, ”Det Danske Hus”, som de kalder det. I onsdags kom vi hjem til Jerusalem efter 6 dage deroppe. Vi boede i det nye hus som er ved at være så godt som færdig. I starten af januar skal der være indvielsesfest og i slutningen af januar starter et nyt discipelhold så.  Det vi egentlig skulle deroppe, var at hjælpe med at gøre den gamle discipelskole som ligger i Tiberias i stand. Det er et hus som Ordet og Israel, i mange år,  har lejet til at have discipel skole i. Nu skulle den så afleveres tilbage til lejeren. Seniorer volontørerne var for nogle uger siden oppe og pakke og tømme huset for ting og sager. Vores opgave var så at flytte møbler til det nye hus i Puriya, spartle, male og gøre rent. Samtidig med det, hjalp vi også med forskellige ting på den nye skole, som f.eks. at hænge lamper, billeder og tavler op.
Fredag blev jeg sammen med Filip på den nye skole, mens de andre knoklede i Tiberias. Jeg blev bla. sat til at hænge billeder op, af de tidligere discipelskole hold. Det var ret sjovt, og jeg vil indrømme der gik noget tid med at gå og kigge på billederne, om der var nogle jeg kendte. :)
Efter en fridag lørdag, på sabat, tog jeg søndag med til Tiberias for at male. Den dag nåede vi at blive helt færdige med at male, hvilket vi var ret fedt!

                                                             Så er vi i gang med malingen

 

 

                                             
                                                                     - og spartlen


                                  
                                                 Madpakken er med, så vi kan få ny energi!
Vores leder, Peter, havde brugte både fredag og det meste af søndag på at lege flyttemand. Han kørte frem og tilbage mellem Tiberias og Puriya med møbler. Det var dog ikke alle møbler som skulle genbruges på den nye skole, så de overskudende møbler blev sat ud foran huset. Her i Israel har man en slags regel om at når man sætte noget ud foran huset, så må andre folk gerne komme og tage det. Det kan måske sammenlignes lidt med vores storskrald i Danmark, bare at her behøver man ikke gøre andet end sætte det ud og så skal det nok forsvinde. Vi har før i Joffi huset sat f.eks. et gammelt billede ud til vores skraldespand og så gået spændt og kigget hvornår det blev taget. Oftest er der ikke gået mere en et par timer, nogen gange mindre, så er det væk. I Jerusalem er der folk som kører rundt i biler, for at holde øje med når folk sætte noget ud. Det er ret fedt synes jeg! – ” en win win situation” J. Det er nemt at komme af med sine ting, og så er der andre som får glæde af det. 
I Tiberias satte vi ret mange møbler og alt muligt ud til vejen så det hele forsvandt ikke bare på et par timer. Vi sad dog i spænding hver gang vi kørte forbi og det var det store samtaleemne, - hvad og hvor meget der nu var blevet taget. :)

        Flyttemændene er i gang. 


                                     Færdig!
             Dette er vores svar på storskrald. :)

 

Mandag var store rengørings dag på den gamle skole. Vi havde tænkt at vi hurtigt kunne få gjort rent, da vi egentligt kun havde tænkt at det var gulvene der skulle gøres rene. Men da vi kom i gang kunne vi godt se at det ville tage land tid. Vi bruger ikke malertape når vi maler, og det resulterede i mange pletter på dørkarme og fodlister. Det tog derfor det meste af dagen. Vi fik midt på dagen af vide at lejeren til huset skulle komme kl. 16 den dag, så vi knoklede for at blive færdige og håbede på at lejeren ville sige god for huset. Om aftenen fik vi gladeligt af vide, at lejeren var rigtig glad og tilfreds. – YES!! :)

Resten af tiden brugte vi så på nogle sidste småting på begge skoler og på turer. 
Det har virkelig været en god uge! Dejligt at for lov til at hjælpe med dette store projekt som Ordet og Israel er i gang med. Det nye hus er virkelig blevet flot og jeg er sikker på at det vil blive til glæde for rigtig mange!


                              
                                  Volontør holdet, foran det ene af de to nye huse i Puriya.

I disse dag var vi også en del på ture, er kommer nogle forskellige billeder fra dem.
Første stop: Antipas, hvor romerne i 1571 byggede en borg, og hvor Paulus en nat overnattede, da han blev ført fra Jerusalem til Cæcarea


                                     

                                       
                                                                 Peter underviser

                                            
                                         På stedet gik rundt mellem flotte eukalyptustræerNæste stop: Cæsarea som Herodes Den Store byggede.

 

                                                           Et meget flot sted, lige ved vandet

                                        
                   En figur af heste, på stedet hvor der for mange år siden blevet holdt hestevæddeløb.

                                        
  Teateret. Her var vi 4 som fik vist vores skuespiller evner, bla. ved at opvise "Den fortabte søn" og "Klods Hans". Både med publikum af vores "egne" og fra en gruppe korianer som ses i højre side. :)

Ved havet sammen med de andre skønne volontør jeg er her med! Filip, mig, Elisabeth, Anders, Ida, Lene og Frederik 

 

Lørdag tog vi på tur til nogle forskellige nationalparker. Bla. Nachal Taninim:
                                                 
                                                          Lige en krammer med på vejen!


                                                      


Tirsdag tog vi også på tur. Første stop var Druser Templet. Druser er nogle mennesker som ikke tror på at Jesus er kommet endnu. De tror at han kommer, og kan bliver født af alle mennesker, uanset køn. De går derfor alle rundt med storer bukser, også mænd, hvis Jesus pludselig en dag skulle fødes af dem.
                                                
                                                                                   Et flot tempel!

Næste stop var Arbel. Et flot og stejl bjerg med en fantastisk udsigt og en god gå tur op og ned af det.

                                                        
                                       Fra Druser Templet kunne vi se Arbel som vi efter tog op på.

 

På bjerget, Arbel, som gik meget stejl ned.


Med fantastisk udsigt!


Og gå turen/klatre turen op og ned af det.

 

 

Onsdag på vej hjem til Jerusalem, holdte vi ind også ind nogle stedet, bla. ved det sted man mener Jesus blev døbt.


Stedet nogle mener at Jesus blev døbt. Vi er lige ved grænsen til Jordan. Der hvor man kan se en streg i vandt, er et net, som viser grænsen mellem Jerusalem og Jordan. (Det er ikke os der bader)


Jeg har i dag haft den sidste male dag, og i morgen har jeg den sidste arbejdsdag, som er på skolen. Det er så mærkeligt og jeg forstår det ikke rigtig! På lørdag går flyet med Danmark, wow! Hvor kan 4 måneder bare gå stærkt!

 










 

Skole, male og jul tid :)

Jeg er netop kommet hjem fra en god dag i skolen, med blæst og regn. Efteråret er kommet til Jerusalem. Folk er trukket i vinter jakker og huer, og flere og flere ortodokse jøder går rundt med plastisk på hovedet, om deres hatte. – det ser altså lidt spøjs ud! J

På vej hjem i bussen, sad jeg og kiggede ud af vinduet, prøvede at suge og nyde så meget af Jerusalem til mig som jeg kunne. Vi har 2 uger tilbage hernede, hvilket jeg slet ikke kan forstå!
2 uger betyder også at der er flere og flere ting der enten er sidste gang vi oplever, eller også er der få gang tilbage. Jeg har kun 2 dage mere hvor jeg skal hjælpe på skolen (fordi vi skal til Tiberias i næste uge). Det er helt mærkeligt, og lidt trist, da jeg virkelig er blevet glad for at være der! Når jeg tænker tilbage på starten, er der virkelig mange ting jeg har lært og ting som jeg har vænnet mig til i løbet af tiden.

Hegn omkring skolen
Det er jeg egentligt en normal skole vi hjælper på, men alligevel er det i Israel, og det gør at nogle ting forskelle. Som på mange andre skoler og institutioner i Israel, er skoel-området indhegnet og der står en vagt ved lågen hele dagen.  Hvis han går fra lågen, låser han den, så man kan nogle gange godt opleve at der står mange som enten gerne vil ind eller ud, men som bare må vente på at han kommer og låser op igen.  Det var lidt specielt i starten at det hele sådan skulle være låst og beskytte, og det kunne godt virke lidt skræmmende at det virkelig er nødvendigt. Hurtigt vænnede jeg mig til det og synes bare det er normalt.

Det hebræiske..
I skolen er det selvfølgelig de hebræiske bogstaver de skriver. Det var virkelig specielt i starten, og jeg sad tit og tænkte på hvordan de kunne få ord ud af sådan nogle mærkelig tegn og streger. Det er ikke for at jeg nu forstå hvad de skriver, (overhovedet ikke! J) men det er efterhånden blevet normalt at der på tavlen står tegn som jeg ikke forstår en klap af. Det har fået mig til at tænke på hvor fascinerende vores hver i sær bogstaver er. Det hele er jo bare streger og cirkler, som er blevet til noget folk virkelig forstå! Det er faktisk ret vildt når man kommer til at tænke på det.
Udråbstegn, spørgsmålstegn og tal skrives dog på ”min” måde, så det er tit jeg ser en sætning, med en masse uforståeligt tegn og så lige et udråbstegn til sidst. J - dog fra den anden side, end jeg er van til, da de læser fra venstre.
Det med læse fra venstre, har jeg også tit lavet fejl i. Ofte har jeg fundet en bog frem til en af børnene, og undret mig over den mærkelig forside, og har så fundet ud af det jeg mente var forsiden var bagsiden (fordi bogen åbnes fra venstre) J. Jeg har selvfølgelig også lavet huller i papir (til at sætte i en mappe) i den forkerte side, og undret mig over hvorfor det ikke passede.J Ja sådan er der mange ting der er anderledes, selvom det er en almindelig skole (med klasser med autist børn).

Jeg kan se en forskel på nogle af børnene, fra da jeg kom. Nogle af dem er blevet mere rolige, og lærerne har fundet metoder til at tackle dem bedre. Det er virkelig dejligt at se og fedt at være med til at følge en sådan fremgang!

Kærlighed i klassen
I vores klasse har vi fået kærligheden at se! J
En dag blev børnene spurgt om hvem de elskede. Efter at nogle havde svaret at de elskede deres mor og far, sad en af drengene, Noam og kiggede drømmende på en af pigerne, Arabel. Pludselig udbrød han drømmende ”Arabel, Arabel”. (hvor efter alle voksne flækkede af grin! J).
Efter den dag, har vi flere gange set hvordan han virkelig er vild med hende! J Flere gange har han set drømmen på hende og sagt ”Arabel, Arabel”, og én gang sagde han Arabel, Arabel, min søde”. Han har ”lært” at ”Den man tugter, elsker man”, for han er ikke altid god ved hende! Mange gange slår han hende, men det er kun fordi han er så vild med hende. Denne forelskelse resultere dog i at de ofte ikke kan side ved siden af hinanden, da hun bliver slået og han ikke kan koncentrere sig. En dag da vi skulle spise, var han helt væk i hende, og skiftes mellem at slå hende, ligger armen om hende og kigger drømmen på hende. Til sidst måtte vi flytte ham om på den anden siden, hvilket ikke var nemt. Han kunne ikke få øjnene fra hende. Det var næsten som i en tegnefilm, når en tegnefilm figur er vild med en, og man bare kan se hvordan øjnene næsten står ud af hovedet og der flyver hjertet ovenover.  Det er lidt sjovt at oplever, at han på mange punkter er en helt ”normal” dreng, der f.eks. kan bliver lidt små forelsket. Ja kærligheden kan finde frem til alle..J

Bar mitzvah
Når en jødisk dreng fylder 13 år, fejres dette ved en ceremoni som kaldes Bar mitzva. Det kan sammenlignes lidt med vores konfirmation. Det er et ”tegn” på at man ”træder ind i de voksnes rækker”. I mandags var jeg så heldig at være med til en ceremoni. En dreng fra en anden klasse med autist børn, var fyldt 13 og skulle derfor fejres. Drengen gik sidste år i klasse med børnene fra min klasse og derfor blev de inviteret med. Vi skulle alle samles over i en synagoge tæt på skolen. Udover min klasse og hans egen klasse, var hans familie og andre lærere med.
Det hele foregik selvfølgelig på hebræisk, så jeg forstod ikke altid hvad der skete. En af de andre vokse fra min klasse var dog flink til at forklare hvad der skete ind i mellem.
Selvom mange af børnene var autister, prøvede vi af respekt at lave en lille skille væg mellem drenge og piger, da de normalt gør det i en synagoge. Vi måtte dog flytte nogle af børnene, da det ikke lige fungerede uden voksen (de fleste voksne er kvinder). Det gjorde dog heller ikke noget, men jeg synes bare stadig det var bemærkelsesværdigt, at det blev prioriteret at piger og drenge skulle adskilles.
Først læste og bad nogle af lærerne noget, hvorefter faderen tog drengen med op for at hente Toraen. I den jødiske kalender, har hver uge et skriftsted som hører til den uge. Når man skal fejre sin Bar mitzva skal man læse det skiftsted op som hørte til den uge man blev født i.  Da drengen som blev fejret var autist, foregik nogle ting selvfølgelig anderledes, bla. læste han ikke selv skriftstedet højt, men han far og bror gjorde det for ham. Nogle gange når jøderne skal bede, tager de bederem  og –klods på. Det gør de for at udtrykke at alle deres følelser og handlinger er under Guds vilje. Tingene bliver sat på venstre arm og på panden, for at de er tæt på hjertet og hjernen. Drengen fik også disse ting på panden og armen.
Efter at faderen og broren havde læst skriftstedet og bedt, skulle toraen sættes på plads igen. Derefter gik drengen sammen med nogle af de andre børn og voksne rundt i synagogen mens vi andre stod og klappede, jublede og sang. Da han kom tæt på os igen, kastede vi slik på ham. Dette er et specielt tegn på at toraen er sød som slik og at man ønsker ham et sødt/godt liv.  
Efter mere sang og jublen, gik vi over i skolens gymnastiksal, hvor der var pyntet op med flotte balloner. Så var der ”ta’ selv bord” med forskellige slags mad, som blev sluttet af med en god sød kage!J  Under maden blev der spillet musik, en på klaver og en på guitar. På et tidspunkt rejste alle sig op, og så var der bare dans. Der var rigtig gang i den, i sær lærerne fra skolen fik rigtig gang i alle børnene. Drengen der blev fejret, kom op på skuldre og løfte op på en stol og snoet rundt. Han blev rigtig fejret med en masse klappen, danse og jublen.
Jeg overvejede hvor meget drengen mon egentligt forstod af det hele, da han er en dreng med meget få ord. Men jeg tror i hvert fald at han oplevede at blive fejret! J
Jeg fik fortalt af mine lærer at alle holder fest når en dreng bliver 13 år, lige meget hvor religiøse de er. De som ikke er så religiøse holder så bare en fest uden ceremonien i synagogen. Det kan bla. være at de lejer en pool og inviterer venner og familie, til mad, dans og fest. Jeg ved ikke om de alle kalder det bar mitzvah, jeg tror måske mest det er de som holder ceremoni i synagogen.

Det var virkelig fedt at få lov til at opleve hvordan en Bar mitzvah kunne fejres! Spændende at få endnu et indblik i jødernes kultur!

(desværre har jeg ikke fået billeder fra Bar mitzvah endnu, men håber på at kunne lægge nogle ind blogge på et tidspunkt)

Male i Sekel lejligheder
Vi får også malet en masse. Den sidste 1½ uge malede vi ude i nogle lejligheder som ejes af en organisation som hedder ”Sekel”. Det er en organisation som hjælper handicappede til at få et sted at bo og med at få et arbejde. De handicappede bor så sammen i lejligheden, klare så meget de kan selv, og så kommer der en hjælper om aftenen og morgenen og hjælper med hvad der er brug for. Sekel hjælper os med at få vores visum, så derfor hjælper vi dem med at male lejligheder. De har omkring 80 lejligheder i Jerusalem og har bla. et værksted hvor mange kommer og arbejder. Der laver de forskellige ting, pakker reklamer for firmaer og alt muligt. Vores senior volontør har faktisk som noget nyt, været nogle dage ude og hjælpe på værkstederne, hvilket vidst har været en rigtig god oplevelse!

Pletten på vægen..?
Nogle gange er det helt nye lejligheder vi maler i, før der flytte nogle ind, og andre gang er det lejligheder hvor der bor nogle i forvejen. I sidste uge var vi ude i en lejlighed hvor der boede nogle i forvejen. I denne lejlighed var der pludselig en plet på væggen som vækkede vores opmærksomhed. Det var en firkantet plet, og det så ud til at den med vilje ikke var malet. Det lyder måske ret mærkeligt, og det synes vi også det var. Vi spurgte derfor en af medarbejderne hvad det var for noget, og han fortalte at man i nogle hjem lader en plet være umalet/grim som påmindelse af det ødelagt tempel. I år 70 blev templet ødelagt af romerne og i dag er Tempelpladsens vestmur, Grædemuren, det eneste der er tilbage af jødernes minde om templet. I dag er der i stedet bygget Klippemoskéen.
Plette på væggen, er derfor et minde om tempelpladsen og et ”tegn” på at hjemmet ikke skal være pænt eller perfekt, når templet ikke er der mere.
Igen en ret speciel ting men også ret fedt synes jeg. At de så gerne vil mindes templet!

 

Pletten, til påmindelse om Templet.

Klippemoskéen som i dag står hvor Templet stod.



Da vi I Jerusalam-ugen var henne og se tempelpladsen, og Klippemoskéen.

 

 

Da jeg i dag sad i bussen på vej hjem og nød Jerusalem, sad jeg med musik i ørene. Jeg lyttede til en jule cd, af ”Simone” (hende fra ”Scenen er din”). På Cd’en synger hun forskellige julesange som handler om det vigtigste i julen – Jesus!
Der midt i bussen, kom jeg virkelig i julestemning! Simone smukke sang, bragte julestemningen frem i mig og jeg sad og blev så taknemlig (igen) for at kunne være i dette land, så tæt på hvor Jesus for mange år siden blev født! I sær én sang talte til mig. Selvom jeg har hørt cd’en flere gange, har jeg aldrig lyttet til denne sang som jeg gjorde i dag i bussen. Sangen hedder ”Let me sing of X-mas”. Desværre kan jeg ikke finde teksten eller sangen, til et link så I kan hører den, men sangen handler om at der er så mange ting i juletiden som vi glæder os til. Spændingen ved gaverne, tiden med dem vi har kær, julemanden, nisser og meget mere. Men der er noget som er meget vigtigt! Omkvædet lyder sådan oversat:

”Lad mig synge om jul
Lad mig synge om håb
Lad mig fortælle historien om den største kærlighed af alle
Lad mig vise dig himmelen,
om meningen af det hele.
For Gud kom selv til jorden, på juledag.”

Senere synger hun:

”Dette er en tid på året hvor vi giver og vi modtager.
Der vil aldrig komme en gave som vil betyder så meget  for mig, - at Han gav sin egen søn!”

Dette blev jeg mindet om i dag, -..”historien om den største kærlighed af alle”.
Jeg håber alle i den dejlige jule tid må blive mindet om Guds store kærlighed, at han kom til jorden – på juledag, da Jesus blev født!

Jeg vil ønske alle en glædelig december måned!

På ferie i Eilat

Efter skuffelsen over den aflyste Sinai tur, tog vi søndag d. 18 af sted til Eilat, som ligger ca. 5 timer syd for Jerusalem. Der havde vi nogle virkelig dejlige dage, med vandring i ørkenen, badning, snorkling, kamelridning og afslapning.
Vejret i Jerusalem er omkring 15 grader (jeg ved godt det ikke er noget at ”klage” over, i forhold til DK J ) så det var skønt at komme til Eilat hvor der var omkring 25-30 grader. Sjovt at være i et land hvor 5 timer kan gøre sådan en forskel på temperaturen. 

Vi boede på et kristent hostel, som var anderledes end jeg har prøvet før. Det var et meget socialt sted, med sofaer uden for hvor man kunne sidde og snakke med de andre som boede der. Hver dag holdte lederen af hostlet noget bibelstudie som man frit kunne komme til. To af aftenerne viste de film på storskærm ude i det fri, som alle var velkommen til at være med til. Det var et super godt sted, og lederen var virkelig imødekommende, hjælpsom og fyldt med ideer og energi.
Om mandagen tog vi til en nationalpark som hed, Timna Park som specielt er kendt for en model af Tabernaklet , som er det tempel som israelitterne havde med, da de vandrede i ørkenen i 40 år. Vi har før på opholdet hørt om Tabernaklet, om hvordan det var bygget, og derfor var det vildt fedt at se en model af det. Det var bygget i den samme størrelse som den ægte var, så det gav også et godt billed af hvordan det i virkeligheden var. Det var vildt fedt at se, og det gav et billed af hvordan det måtte have været for isralitterne at skulle have det med. Tabernaklet er bygget 4 gange mindre end det i templet, men jeg synes stadig det var ret stort, og det måtte have været ret besværligt at skulle have med rundt, tage det ned og sætte det op igen hver gang de kom til et nyt sted. Mon de nogle gange har tænkt, når Gud ryggede sig, "Ej Gud nu gider vi altså ikke tage det tempel op og ned igen!"..
Vi havde et kristen guide, som fortalte om Tabernaklet, og det gjorde at han også koplede nogle kristne perspektiver på, hvilket var ret fedt! Rundt om det helligste og det allerhelligste, var der tæpper. På de tæpper var der fire farver, og guiden fortalte at de hver havde en betydning. - Lilla (royalitet), blå (himmel), rød (blod), hvid (renhed). Disse farver var blev et symbol på Jesus, Guds søn, som kom her til jorden fra himmelen, for at rense os ved sit blod og gøre os helt rene. Det var ret fedt at få det syn med på det, og se at Gud helt fra starten havde planlagt at Jesus skulle komme.

                                                                      Model af Tabernaklet

                                    
                                                              Vores guide foran Tabernaklet

                                          De fire farver i tæppet til det helligste og det allerhelligste

 

                                                                         Tabernaklet inde i
                                
                                                                           Pagtens ark

 

Resten af dagen gik og kørte vi rundt i parken/ørkenen. Det var lidt som på ørken turen, men alligevel anderledes, hvor vi gik mere rundt i store klipper og sten. Det var fantastisk flot og vildt fedt at gå rundt i klipperne!

                               Man føler sig (bogstaveligvis!) lille i sådan et fantastisk skaberværk!

                                                          Elisabeth og Lene ved  "svampen"

                                                                         Fantastisk natur!

Tobias klatre sig igennem klipperne

                                                             Yad Va Lev - E12! - vi var der! :)

 

På Sinai turen skulle vi have været omkring 30 personer af sted, da der både skulle nogle med fra discipelskolen og Israel Missionen. Da ændringerne kom, hoppede nogle fra. Der var dog stadig nogle fra både Israel Missionen og discipelskolen som blev nød til at komme væk fra Israel, over grænsen, for at få fornyet deres pas. De havde bestemt at tage til Jordan, da det var den mulighed der var efter urolighederne. Utroligt nok havde det søndag, da vi ankom til Eilat, lige regnet, hvilket det gør meget sjældent i Eilat. Det havde regnet en del i forhold til hvad de var van til. Grænsen til Jordan var derfor blevet oversvømmet og dermed lukket.  Derfor kunne de ikke komme til Jordan på det planlagte tidspunkt, og de planer som var blevet lagt, gik (igen!) i vasken. Det var ved at være lidt frustrerende med hele tiden at skulle lave planer om, men de holdte humøret oppe, og vi hyggede os nogle dag med dem i Eilat. Efter nogle dage blev grænsen åbnet igen og de kom alle over og fik fornyet deres pas.
Os ”Yad Va Lev – folk” brugte dagene i Eilat på at bade, snorkel, shoppe og ikke mindst på kamelridning!

 

                                      Shoppetur i Eilat! :) Elisabeth, mig, Lene, Lone (fra Israels Missionen) og Ida

                                                                       Klar til snorklig! - det er for fedt!

                                          

                                                                               Vi har det SUPER godt!

Torsdag havde vi fået arrangeret en 4 timers tur på kameler. Vi kom til ”The Camel Ranch”, hvor vi hver fik hvor vores kamel, min hed ”Gal”. :)

Efter lidt introduktion satte vi os op, og så red vi af sted, i en karavane, hvor kamelerne var sat sammen. Det var vildt fedt at sidde der på kamelen! Noget jeg virkelig havde glædet mig til! Vi fik efter noget tid lov til at selv at ride uden at de var sat sammen. Vi red rundt i ørkenen, mellem sand og klipper. Kamelerne havde gået turen tit, så de vidste lige hvor de skulle gå hen.J
Efter noget tid kom vi op på et bjerg hvor vi holdte en lille pause. Efter det skulle vi ned af bjerget igen, hvor vi gik med kamelerne, da de ellers ville have gået for hurtigt ned og det ville have været lidt vildt at sidde på dem imens.
Det begyndte at blive mørkt, og stjerne kom frem. Det fik mig til at tænke på De Tre Visemænd. Jeg sad og forestillede mig hvordan de havde reddet rundt i ørkenen, måske på kameler, og fulgt den store stjerne som ledte dem til Jesus. Det var ret fedt og en dejlig oplevelse!
Pludselig stoppede vi, og vores guide fik hurtigt startet et bål, hvor han lavede te og fladbrød til os. Det var rigtig hyggeligt at sidde der rundt om bålet mens han fortalte lidt om kameler og andet. Man kunne se og mærke at han havde arbejdet med dette i lang tid, men alligevel havde han en kanongejst for det. Han var virkelig en god guide som nød sit job og kamelerne. Det gjorde også turen ekstra god!

Efter at min kamel havde skreget og var lidt uroligt, blev jeg lidt i tvivl om jeg egnetlig turde sætte mig op på den..:)

Men vi kom afsted!

 

Alle mand på række

Det er ikke altid nemt at styrer en kamel, når den er sulten! :)

Mig og min kamel Gal :)

Man skal holde ved når man skal af og på..:)

 

Hvor har vi det godt!
Elisabeth, mig, Ida og Lene

 

Efter nogle gode dage, vendte vi, fredag, snuden hjemad og i morgen starter en ny arbejdsuge.
Mens vi har været på ferie, har det været lidt flere uroligheder, som I sikkert også har hørt om, men nu håber vi på at fredsaftalen holder og at urolighederne derfor stopper. Vi har ikke mærket mere til det, og får stadig af vide at der ikke er noget at være bekymret for. Israel og landene omkring, har dog stadig brug for forbøn og jeg håber I vil være med til at bede for at der en dag for alvor vil komme fred med dem!