fredag den 21. september 2012

Lidt om vores fridage

En måned er gået - WOW! Hvor blev den lige af, og så omvendt hvor har jeg allerede bare oplevet vildt meget. I går sagde en af de andre volontør ”det er livet at være Yad va lev volontør”, og dette kan jeg kun give hende ret i, for hvor NYDER jeg det!

Siden blog-indlægget ”Tur” har vi udover arbejde, været på mange flere turer og lavet en masse andet, så jeg bliver nød til at sorterer lidt i det hele.J
Turene er bla. gået til Betlehem, Jeriko og Tiberias. En fredag tog vi volontør til Betlehem, stedet som vi simpelthen blev nød til at se, fordi vi er i Israel! Det var en rigtig god dag, hvor vi bla. fik set fødselskirken, hyrdernes mark,  og Herodion som er palads som Herodes Den Store byggede.
Som da vi var i gravkirken, var det lidt med blandede følelser at være i fødselskirken. Billedet af Jesus som ligger i krybben i stalden, med Maria, Josef og hyrderne omkring ham, blev sat på prøve! Det var utrolig svært at forestille sig, og ret mærkeligt at gå inde i sådan en stor kirke med en masse billeder, lys og tingeltangel. Derfor kunne jeg bedre forholde mig til ”hyrdernes mark”. Om det præcis var det sted, er jo svært at vide. Det var ikke så meget andet en bare mark, hvilket måske lyder ret kedeligt, men faktisk var det for mig nemmere at forestille sig hvordan det er gået til. Det jeg nok fik mest ud af, var at se afstanden mellem fødselskirken og hyrdernes mark. På den måde kunne man lidt bedre forestille sig hvor langt hyrderne gik for at komme hen til Jesus. Trods tidens forandringer, var det bare fedt at være i Betlehem og vide at Jesus, var blevet født der. 
                                                     Fødselskirken

                                                 Hydernes mark
På de sidste turer vi har været på, har jeg igen oplevet hvor meget vi hele tiden læser, hører eller bliver mindet om noget fra bibelen. Bl.a. på Jeriko turen hvor vi så det ”gamle” Jeriko som israelitternes for mange tusinde år siden overtog. Eller i Tiberias hvor vi tog hen til stedet hvor bespisningsunderne er sket. -  bla. det sted hvor Jesus mættede 5000 mennesker med 5 brød og 2 fisk. Dette er bare et par ”eksempler” og jeg kunne bliver ved i lang tid. Men (igen) det der bare er så fedt, er at være de steder hvor det kunne være sket og samtidig få en god undervisning om det. Det at bibelen er helt normal at have med, slå op i, læse og snakke om - det er så fedt!


Stedet som man mener er "gamle" Jeriko, som Isralitterne overtog.
 Ved et morbærtræ som muligvis kunne være det træ som Zakæus klatede op i for at komme til at se Jesus.
 
På Jerikotur skulle drengene lige købe nogle tørklæder..:)
 
I Tiberias er der en danske bibelskole (discipelskolen), som Ordet og Israel også står for og det var egentligt derfor vi tog til Tiberias, for at besøge disciplene (som vi kalder dem). Det var kanon hyggeligt og bare herligt at være sammen med dem. Om nogle uger kommer de til Jerusalem hvor de i en uge skal bo her ved os, det glæder vi os meget til!
J


Ved Genesaret sø, tæt på stedet man mener et af bespisningsunderne var.  


På mountainbike i bjergene.


To morgener har jeg være med nogle af drengene ud og cykle i bjergene, hvilket har været for fedt! Vi har stået op tidligt om morgenen, (for at undgår for meget varme) pakket bilen med cykler og så kørt hen til et sted hvor vi kunne sætte os på cyklerne. Den første gang var jeg meget spændt på om jeg havde nogen som helt chance for at følge med drengene, eller om jeg hurtig ville køre helt flad, men det er faktisk gået rigtig godt. Jeg holder godt nok bagtroppen, i mit eget tempo, meen det er nogle herlige drenge som giver råd og venter – de er rene gentlemen alle sammenJ.
Når vi har kørte et godt stykke tid, op og ned, at vi kommet til en kilde, hvor man kan bade. Tænk! – der midt i bjergene er lige en kilde, som nogle så har udnyttet, ved at lave et en lille slags pool. Det er bare lige hvad man har brug for efter sådan en cykel tur! 
Det kan være ret hårdt, i terræn som går op og ned, men at kører i bjergene med en udsigt over andre bjerge eller byer, det er ubeskriveligt! Der bliver jeg bare igen og igen forbløffet over Guds fantastisk skaber værk, og får gang på gang sangen ”Når jeg ser din himmel, dine fingers værk,.... hvad er da et menneske..?” på hovedet. For hvad er jeg lille menneske? Vi mennesker kan udrette så mange ting, men Gud står bag det hele. Det er for stort til at jeg kan forstå det, og kan ved at se hans fantastiske natur, få bare en lille forståelse af hvor mægtig han egentligt er. – Tænk hvilken utrolig Skaber vi har!!




Cykel tur i bjergene
 
En fantastisk dukkert midt i bjergene!
 
 

mandag den 10. september 2012

Sabat

Fredag og lørdag holder vi weekend. Fra fredag aften til lørdag aften holder jøderne sabat (hviledag), og dette følger vi. Hver fredag aften har vi sabat måltid. Vores leder par læser noget op fra bibelen om at holde hviledag, så tænder vi to lys, som et symbol på at vi nu går over til sabat. Samtidig er det også et symbol på at vi som kristne, med Jesus skal være lys i verden.  Derefter holder vi et slags nadver, hvor vi får duesaft og brød. Efter dette spiser vi normal aftensmad, og senere holder vi en lille lovsangsaften. Det er rigtig hyggeligt og dejligt at starte weekenden sådan.
Som skrevet holder jøderne sabat fra fredag aften, og dette betyder at der er rigtig mange ting de ikke må gøre fra fredag aften til lørdag aften.  I sær de ortodokse jøder, har de mange regler for hvad de må og ikke må. De må intet arbejde lave, og til det betyder også at de ikke må tænde eller slukke noget lys, da de så er i kontakt med noget elektricitet som er arbejde. En sabats aften oplevede vi dette, da der pludselig stod 5 ortodokse jøder uden for vores dør. Efter lidt snak frem og tilbage fandt Peter ud af, at de ville have hjælp til at tænde lyset. Normalt har de en slags ”timer” på som automatisk tænder og slukker lyset de dage, men denne dag var der gået noget galt, og derfor havde de altså ingen lys i huset. Peter gik derfor over for at hjælpe dem, hvilket de var meget taknemlige for! Da han kom tilbage fortalte han at det slet ikke var de personer som kom til huset, der havde brug for hjælp. Det er nemlig sådan at de faktisk heller ikke må komme og spørge om vi vil hjælpe dem med at tænde lyset.  Derfor havde den familien som skulle have hjælp, spurgte nogle andre som så var kommet til vores hus. 
Det er noget der er så svært at sætte sig ind i, noget som man har lyst til at grine af, og så alligevel får man lidt respekt over for disse ortodokse. Det må altså ikke altid være nemt at være dem!

Fredag og lørdag bruger vi ellers på at slappe af, tage på tur eller hvad der lige kommer. Lørdag formiddag er der gudstjeneste i en messiansk kirke som vores leder par kommer i. Vi har nogle lørdage været med i kirken, og det har været rigtig godt. Det er en ret stor menighed, og der kommer ca. 150 mennesker hver gang. Det er en kirke med mange forskellige mennesker, fra forskellige lande. Derfor bliver alt i gudstjenesten oversat til engelsk. Det er rigtig fedt, da man så forstår noget mere. Det gør dog også at gudstjenesten kommer til at tage dobbelt så lang tid, men det på man jo tage med.
J
De starter med at gennemgå teksten som bliver gennemgået i synagogen, for så kan man lige snakke med hvis det kommer i en samtale i ugens løb. Derefter synger vi nogle sange på hebræisk. Vi ser teksten på en storskærm, hvor de også har skrevet hvordan ordene udtales med ”vores” bogstaver. Det er rigtig rart, da vi så har en chance for at kunne lærer sangene at kende. Flere gange har vi oplevet at vi synger en sange, som vi kender på dansk eller engelsk. En dag sange vi sangen ”Da bryder lovsang fra mit hjerte ud..”. Den sang, sang vi meget gange da jeg var i Tanzania. Så der stod jeg og hørte sangen på hebræisk, fra forsangerne, og på dansk, fra de andre volontør, mens jeg selv stemte i på swahili. – det var ret fedt! Fantastisk at vi har fælles sange rundt om i hele verden!
J
Efter sang, hører vi så prædiken. Det forgår sådan, at vores præst prædiker på hebræisk hvor der så står en anden ved siden af og oversætter til engelsk. Prædiken bliver holdet på en lidt anden måde en vi er van til. Det virker lidt mere som bibelstudie. For tiden er vi i gang med Filipperbrevet, og det går ret langsomt. På de 5 kvarter som prædiken ca. er, kommer vi ca. i gennem 2-4 vers hver gang. Det er virkelig at gå i dybden, og tit har jeg svært ved at forstå hvordan man kan tale i 5 kvarter over 3 vers, men det klar han meget godt. Jeg synes til tider det er lidt langt, men alligevel også meget spændende og berigende. Det er en meget livlig og engageret præst vi har, hvilket er ret fedt. Det er lidt specielt, når han siger noget, og halvdelen af menigheden griner. Så sider man spændt og venter på oversættelsen.
J Efter kirke er der en slags kirke kaffe/frokost, hvor vi altid lige skal hen og smage på de gode sager.
Hver lørdag aften har menigheden arrangeret fælles fodbold. Så hver lørdag kl. 19-21 mødes børn og voksne, kvinder og mænd til fodbold. Jeg har været af sted nogle gange sammen med nogle af drengene, og det er vildt hyggeligt! Nogle er rigtig gode til det og andre knap så gode, men der er plads til alle. Det er fedt at være med i sådan et fællesskab, og jeg synes det er et vildt fedt initiativ!



Fodbold med kirken
 

En dag vi piger ikke lige var frisk på fodbold, hvor vi derfor sad og kiggede. I parken er mange mennesker, bla. så vi en som lige lavede lide yoga, som vi lige skulle prøve at efterligne.:)
 
Selvom vi ikke har kommet i kirken i så lang tid, så synes jeg at det virker som en kanon kirke. En kirke de giver plads til alle, til børn, voksen og ældre. Der er mange der er med til at præge gudstjeneste, med f.eks. musik. Bandet består at mange forskellige aldre, bla. en lille dreng på violin, og en ældre mand som forsanger. En dag kom en ældre dame i kørestol frem, og sagde at hun gerne ville synge en sang for os. Så det gjorde hun lige. – fedt! De har også været rigtig gode til at tage i mod os dansker. I lørdags sagde de f.eks. lige ”godmorgen” (på dansk), fordi vi var så mange dansker.J Dejligt at mærke åbenheden over for alle, trods alder og nationalitet.

Hver anden lørdag bliver der holdte gudstjeneste om eftermiddagen i den danske kirke, så der har vi været en lørdag. Vi har efterfølgende snakket om at komme hver anden lørdag i den danske kirke og hver anden i den messianske kirke. Det er Israel missionen der står for den danske kirke. Det er åbenbart meget forskelligt hvor mange mennesker der kommer, men da vi var der sidst, var vi 15, så det var vidst okay.
J Det er også rart at komme der, og have en gudstjeneste på danske.
- Tænk så mange muligheder vi har!

Lørdag aften slutter sabat, og derfor åbner alle butikker igen og der kommer igen liv i de ellers tommer gader.  I lørdags ville vi 4 piger ned for at opleve hvordan dette skift var. Det var lidt sjovt at opleve. Da vi kom omkring kl. 20 var nogle få butikker så småt begyndt at åbne men der var ikke mange mennesker på gaden. Efterhånden som tiden gik kom flere og flere til, toget som kører midt i byen begyndte at kører igen og restauranterne begyndte at blive fyldt op. Vi sad på en café, men havde ellers fået af vide, at hvis vi skulle ud og spise, skulle vi nok bestille plads, da mange tager ud og spiser lørdag aften. 
Gademusikken kom også frem, og på vej hjem kom vi forbi et koreansk kristent kor, som sang på hebræisk. Vi rykkede hurtigt nærmere, da det lød vildt godt! Pludselig sange de en sang vi kendte. De sange ” Min skaber, min frelser”. Flere folk kom til og vi kunne se at flere synge med på sangen, nok på deres sprog. Så der stod vi lige en lørdag aften, på gågaden i Jerusalem og sange ”Min skaber, men frelser”, med flere forskellige sprog. – Det var fedt!!
J

På tur i Jerusalem om aftenen

På cafe, hvor man også kan se at folk er ude og spise, selvom det er lidt sent.
Det koreanske kor, som vi kom forbi.
 
 




onsdag den 5. september 2012

På tur

Vi har kun været her i 3 uger, og allerede nu synes jeg at jeg har set, hørt og lært utrolig meget om Jerusalem og Israels historie. Det så utrolig spændende at være i Israel. På flere måder bliver bibelen mere levende og det er nemmere at forestille sig de ting der er sket hernede. Man føler virkelig man er i Guds land og man bliver gang på gang mindet om det. - så står der lige et skilt til Betlehem eller Nazarat, eller så kører vi lige igennem byen hvor Johannes Døberen er opvokset i. – det er for fedt! J
Man oplever og ser også hurtigt de mange forskellige trosretninger der er her i Jerusalem. En af de første dage tog Peter og Margrethe os med til Den Gamle By. Den er delt op i 4 områder, de ortodokse jøders, de kristnes, muslimernes og arabernes område.
Det er fedt at se folks åbenhed om deres tro, f.eks. ser man ofte jøder læse eller bede i f.eks. busser. Det er helt sikkert noget jeg synes jeg kan lærer noget af, ikke at være flov over min tro, men have det med i min hverdag hvor end jeg er.
De ortodokse jøder er også nemt at kende. Det er lidt specielt se dem, da de skiller sig meget ud. De minder lidt om Amish, med deres tøjstil og leve måde. Mænd og drenge har ofte langt krøllede hår langs ørene og mændene har langt overskæg. På hovedet har drengene en kalot og mændene en meget speciel hat.
Den dag vi gik rundt i Jerusalem for første gang, gik vi også igennem et område hvor de ortodokse jøder bor. Det så gammelt og forfalden ud, og rundt på murene hang aviser. De ortodokse må nemlig kun læse dele af aviser, da der kunne være noget som ikke er godt for dem at læse. Derfor bliver det der er relevant og sundt for dem hængt op på gaderne, og så kan de står der og læse avis.


En gade hvor ortodokse jøder bor.

 Sådan ser mange mandlige ortodokse jøder ud, med pels hat, langt skæg og krøllet hår ved ørene.
 

Damaskusgaten, ind til Den Gamle By.


Så er vi på tur i Jerusalem!
 
Gravkirken
I Den Gamle By kom vi ind i Gravkirken, som ligger der hvor de fleste mener at Jesus er korsfæstet, begravet og opstået. Det var en ret speciel oplevelse, måske fordi jeg (måske ret naivt) havde forstillet mig noget helt andet. –at det ville være som på film og billederJ.  Jeg havde nok ikke lige tænkt at der ville ligge i kirke som var fyldt med en masse tingel-tangel. Der var utrolig mange mennesker, og det gjorde det også mere specielt, med lange køer foran de mest berømte steder. Vi har derfor også bestemt at komme igen en anden gang efter sommersæsonen, så der ikke er helt så mange mennesker. 
Det var meget forskelligt hvordan folk regerede inde i kirken. Nogle græd, bad og var meget oprevet over at være dette sted. Andre (som os) var nok mere rolige. Jeg selv gik og prøvede at forstille mig hvad der egentligt var sket, men jeg synes det var lidt svært da det virkelig var anderledes end forventet. Alligevel var det bare at være der, og vide at dette sted højst sandsynlig var stedet hvor Jesus døde for mig, en ret fed oplevelse! 



Gravkriken


Stedet man mener Jesus blev korsfæstet.


Lang kø ind til det sted man mener Jesus blev begravet.

Efter Gravkirken, gik vi lidt rundt, og så bla. nogle søjler som hører til en gade der engang gik i gennem Den Gamle By. Gaden er der ikke mere, så derfor var der kun nogle søjler tilbage og for enden et stort maleri over hvordan gaden kunne have set ud. Det var fedt at se, og mere som jeg havde forstillet mig
J


Gamle søjler fra en gade som engang gik i gennem Den Gamle By

 Et godt billed af hvordan gaden kunne have se ud.
Grædemuren

Da det var ved at blive hen på eftermiddagen, tog vi til hen til grædemuren. Kvinder og mænd bliver delt op, og har hver sit sted at gå hen til grædemuren. – mændenes noget større en kvindernes. De fleste stod ved muren og bad, mens andre stod og læste. Noget lidt specielt var at de ikke vil vende ryggen til muren og derfor bakkede mange ud derfra.
Efter noget tid begyndt det at bliver aften og flere folk kom til. Det var fradag aften, og derfor begyndelsen på sabat. På et tidspunkt ankom en stor gruppe mænd. De kom i en stor flok og lavede næsten et helt show med sang og dans, på vej hen til grædemuren. Vores drenge var selvfølgelig inden for området mens vi piger stod og betragtede det udefra hegnet. Vi blev ret hurtigt enige om at én af de danse som gruppen lavede, lignede ”bugi vugi”
J.
Det var en speciel oplevelse, men også spændende at se hvor meget dette sted betyder for jøderne.



Grædemuren delt op til mænd og kvinder.
                                                                                                                                                      

To ortodokse ved grædemuren.


Vores drenge skilte sig lidt ud ved grædemuren, hvor de sad i gul og blå. De skulle dog have en kalot på, for at komme ind i området.
 

En stor folk syngende mænd på vej ned af trappen til grædemuren.
 
Fredags tur
Hver fredag har vi fri, og for 2 uger siden tog vi en fredag på tur. Peter og Margrethe tog os med til det sted hvor man mener David slog Goliat ihjel, og senere byggede sit kongedømme. Det var SPÆNDENDE! Vi sad ved nogle af de gamle ruiner fra kongedømmet og kiggede ud over markerne som sandsynligvis kunne have været der de kæmpede. Peter læst op fra bibelen om David, og det var bare så fedt at sidde der og forstille sig det! Jeg kunne heller ikke lade vær at synge den gode børnesang om David og Goilat.J (”Da David han var lille og sund….”)


Peter læser op, mens vi andre skuer ud over stedet hvor David og Goliat muligvis kæmpede.
Rester fra Davids kongedømme.
Efter dette, tog vi til en national park hvor man kunne se en masse gamle grotter. Disse grotter var blevet brugt til forskellige ting, bla. vand, gravhuler og opdrætning af duer. Margrethe førte an, og viste os 9 forskellige grotter. Det var også rigtig spændende og virkelig flot! Alle grotterne er menneske ”skabt” og det gjorde det også endnu mere fascinerende hvilket arbejde der har været i at lave alle de grotter. I flere af grotterne kunne man gå gennem gange, rundt til andre grotter. Det var vildt fascinerende og sjovt at gå rundt i underjordiske gange.J
 

På vej ned til en af grotterne.
 
En grotte som var blevet brugt til dueopdrætning, hvor duerne sad i alle hullerne.
 
Gamle gravhuler.

I søndags havde vi ikke arbejdsdag som vi ellers plejer at have. Der havde vi undervisningsdag, med Anders Aagaard, som er ansat af Ordet og Israel. Han underviste om David og Jerusalem. - Utrolig spændende undervisning!
Om eftermiddagen havde vi volontør aftalt at tage en tur til Israels museet. Vi havde hørt både gode og dårlige ting om museet, men besluttede os at det skulle prøves. Det var rigtig spændende, men vi må vidst indrømme, at vi håndplukkede det vi fandt mest spændende. :)
Vi se Dødehavsrullerne, som er skrifter som er blevet fundet i det døde hav. Jeg synes nok ikke det var det mest spændende, eller et sted hvor jeg kunne brug lang tid på at gå rundt i, men det var alligevel spændene at se rullerne, og tænke på hvor gamle de er.
Noget andet vi så på museet var en skitse lavet over den Gamle By og noget af Jerusalem, som det så ud på Jesu tid. Som en af de andre volontør sagde, så var det næsten som at se Jerusalem inspireret ud fra Legoland, hvor de har lavet alle de små udstillinger. Det var virkelig fascinerende og flot!  Det gav et rigtig godt billede af hvordan det så ud dengang. Om formiddagen have Anders netop fortalt om dengang David erobrede Jerusalem, og dette sted fandt vi i denne skitse. Det gav et godt billede af hvor lille Jerusalem var dengang, og hvor stor den senere blev. – Spændende hvordan undervisning kan blive koplet sammen med noget konkret, det gør det mere levende!
Det sidste vi så på museet var en udstilling om de ortodokse jøder. Der var rigtig mange billeder og video, så det gjorde det meget spændende. Utroligt at se hvordan disse mennesker lever, og hvor anderledes det er fra os!

Uha alt det der er sket, på så kort tid og så er vi næsten kun lige begyndt! J Hvor er det fantastiske spændende!