Sabat

Fredag og lørdag holder vi weekend. Fra fredag aften til lørdag aften holder jøderne sabat (hviledag), og dette følger vi. Hver fredag aften har vi sabat måltid. Vores leder par læser noget op fra bibelen om at holde hviledag, så tænder vi to lys, som et symbol på at vi nu går over til sabat. Samtidig er det også et symbol på at vi som kristne, med Jesus skal være lys i verden.  Derefter holder vi et slags nadver, hvor vi får duesaft og brød. Efter dette spiser vi normal aftensmad, og senere holder vi en lille lovsangsaften. Det er rigtig hyggeligt og dejligt at starte weekenden sådan.
Som skrevet holder jøderne sabat fra fredag aften, og dette betyder at der er rigtig mange ting de ikke må gøre fra fredag aften til lørdag aften.  I sær de ortodokse jøder, har de mange regler for hvad de må og ikke må. De må intet arbejde lave, og til det betyder også at de ikke må tænde eller slukke noget lys, da de så er i kontakt med noget elektricitet som er arbejde. En sabats aften oplevede vi dette, da der pludselig stod 5 ortodokse jøder uden for vores dør. Efter lidt snak frem og tilbage fandt Peter ud af, at de ville have hjælp til at tænde lyset. Normalt har de en slags ”timer” på som automatisk tænder og slukker lyset de dage, men denne dag var der gået noget galt, og derfor havde de altså ingen lys i huset. Peter gik derfor over for at hjælpe dem, hvilket de var meget taknemlige for! Da han kom tilbage fortalte han at det slet ikke var de personer som kom til huset, der havde brug for hjælp. Det er nemlig sådan at de faktisk heller ikke må komme og spørge om vi vil hjælpe dem med at tænde lyset.  Derfor havde den familien som skulle have hjælp, spurgte nogle andre som så var kommet til vores hus. 
Det er noget der er så svært at sætte sig ind i, noget som man har lyst til at grine af, og så alligevel får man lidt respekt over for disse ortodokse. Det må altså ikke altid være nemt at være dem!

Fredag og lørdag bruger vi ellers på at slappe af, tage på tur eller hvad der lige kommer. Lørdag formiddag er der gudstjeneste i en messiansk kirke som vores leder par kommer i. Vi har nogle lørdage været med i kirken, og det har været rigtig godt. Det er en ret stor menighed, og der kommer ca. 150 mennesker hver gang. Det er en kirke med mange forskellige mennesker, fra forskellige lande. Derfor bliver alt i gudstjenesten oversat til engelsk. Det er rigtig fedt, da man så forstår noget mere. Det gør dog også at gudstjenesten kommer til at tage dobbelt så lang tid, men det på man jo tage med.J
De starter med at gennemgå teksten som bliver gennemgået i synagogen, for så kan man lige snakke med hvis det kommer i en samtale i ugens løb. Derefter synger vi nogle sange på hebræisk. Vi ser teksten på en storskærm, hvor de også har skrevet hvordan ordene udtales med ”vores” bogstaver. Det er rigtig rart, da vi så har en chance for at kunne lærer sangene at kende. Flere gange har vi oplevet at vi synger en sange, som vi kender på dansk eller engelsk. En dag sange vi sangen ”Da bryder lovsang fra mit hjerte ud..”. Den sang, sang vi meget gange da jeg var i Tanzania. Så der stod jeg og hørte sangen på hebræisk, fra forsangerne, og på dansk, fra de andre volontør, mens jeg selv stemte i på swahili. – det var ret fedt! Fantastisk at vi har fælles sange rundt om i hele verden! J
Efter sang, hører vi så prædiken. Det forgår sådan, at vores præst prædiker på hebræisk hvor der så står en anden ved siden af og oversætter til engelsk. Prædiken bliver holdet på en lidt anden måde en vi er van til. Det virker lidt mere som bibelstudie. For tiden er vi i gang med Filipperbrevet, og det går ret langsomt. På de 5 kvarter som prædiken ca. er, kommer vi ca. i gennem 2-4 vers hver gang. Det er virkelig at gå i dybden, og tit har jeg svært ved at forstå hvordan man kan tale i 5 kvarter over 3 vers, men det klar han meget godt. Jeg synes til tider det er lidt langt, men alligevel også meget spændende og berigende. Det er en meget livlig og engageret præst vi har, hvilket er ret fedt. Det er lidt specielt, når han siger noget, og halvdelen af menigheden griner. Så sider man spændt og venter på oversættelsen. J Efter kirke er der en slags kirke kaffe/frokost, hvor vi altid lige skal hen og smage på de gode sager.
Hver lørdag aften har menigheden arrangeret fælles fodbold. Så hver lørdag kl. 19-21 mødes børn og voksne, kvinder og mænd til fodbold. Jeg har været af sted nogle gange sammen med nogle af drengene, og det er vildt hyggeligt! Nogle er rigtig gode til det og andre knap så gode, men der er plads til alle. Det er fedt at være med i sådan et fællesskab, og jeg synes det er et vildt fedt initiativ!

Fodbold med kirken

 

En dag vi piger ikke lige var frisk på fodbold, hvor vi derfor sad og kiggede. I parken er mange mennesker, bla. så vi en som lige lavede lide yoga, som vi lige skulle prøve at efterligne.:)

 

Selvom vi ikke har kommet i kirken i så lang tid, så synes jeg at det virker som en kanon kirke. En kirke de giver plads til alle, til børn, voksen og ældre. Der er mange der er med til at præge gudstjeneste, med f.eks. musik. Bandet består at mange forskellige aldre, bla. en lille dreng på violin, og en ældre mand som forsanger. En dag kom en ældre dame i kørestol frem, og sagde at hun gerne ville synge en sang for os. Så det gjorde hun lige. – fedt! De har også været rigtig gode til at tage i mod os dansker. I lørdags sagde de f.eks. lige ”godmorgen” (på dansk), fordi vi var så mange dansker.J Dejligt at mærke åbenheden over for alle, trods alder og nationalitet.

Hver anden lørdag bliver der holdte gudstjeneste om eftermiddagen i den danske kirke, så der har vi været en lørdag. Vi har efterfølgende snakket om at komme hver anden lørdag i den danske kirke og hver anden i den messianske kirke. Det er Israel missionen der står for den danske kirke. Det er åbenbart meget forskelligt hvor mange mennesker der kommer, men da vi var der sidst, var vi 15, så det var vidst okay. J Det er også rart at komme der, og have en gudstjeneste på danske.
- Tænk så mange muligheder vi har!

Lørdag aften slutter sabat, og derfor åbner alle butikker igen og der kommer igen liv i de ellers tommer gader.  I lørdags ville vi 4 piger ned for at opleve hvordan dette skift var. Det var lidt sjovt at opleve. Da vi kom omkring kl. 20 var nogle få butikker så småt begyndt at åbne men der var ikke mange mennesker på gaden. Efterhånden som tiden gik kom flere og flere til, toget som kører midt i byen begyndte at kører igen og restauranterne begyndte at blive fyldt op. Vi sad på en café, men havde ellers fået af vide, at hvis vi skulle ud og spise, skulle vi nok bestille plads, da mange tager ud og spiser lørdag aften. 
Gademusikken kom også frem, og på vej hjem kom vi forbi et koreansk kristent kor, som sang på hebræisk. Vi rykkede hurtigt nærmere, da det lød vildt godt! Pludselig sange de en sang vi kendte. De sange ” Min skaber, min frelser”. Flere folk kom til og vi kunne se at flere synge med på sangen, nok på deres sprog. Så der stod vi lige en lørdag aften, på gågaden i Jerusalem og sange ”Min skaber, men frelser”, med flere forskellige sprog. – Det var fedt!! J

På tur i Jerusalem om aftenen

På cafe, hvor man også kan se at folk er ude og spise, selvom det er lidt sent.

Det koreanske kor, som vi kom forbi.