lørdag den 17. november 2012

Det kommer lidt tæt på - men ingen grund til bekymring!

Som de fleste nok har hørt sker der ting og sager her i Israel. Indtil for nogle dage siden, har det ikke været noget som har berørt os. Da der var blevet affyret nogle raketter mod Tel Aviv, begyndte det at komme lidt på. Ikke at vi sådan var bange eller noget, men vi kendte nogle som var i Tel Aviv på det tidspunkt, og det havde været en lidt speciel oplevelse, da luftalarmerne lød.
I går eftermiddags, mens jeg sad på mit værelse, lød luftalarmerne så pludselig. Vi blev alle lidt forvirret, var i tvivl om det nu var det, eller om det ”bare” var sirene fra en ambulance. Vi blev dog ret hurtigt enige om at det var luftalarmerne. Vi har fra start fået af vide, at når luftalarmerne lød, skulle vi gå hen i beskyttelsesrummet. Det virkede dog ikke som noget særlig voldsomt, og alarmerne gik hurtigt væk igen. Det blev dog så bare en anledning til at se beskyttelsesrummet, så nu ved vi hvor det ligger til en anden gang. En af de andre volontør var i byen, da luftalarmerne gik og han fortalte at folk på gader ikke reagerede det mindste. Hvorfor ved jeg ikke, men vi undres lidt over, hvornår man ved om man virkelig skal søge til beskyttelsesrummet…
Det var en kort oplevelse uden nogle store ting, men alligevel ret specielt at opleve. Ikke at jeg sådan nåede at bliver bange, men bare det at høre luftalarmerne og komme ned og se beskyttelsesrummet, var en ret speciel oplevelse. Det er meget mærkeligt og uvirkeligt at være i et land, hvor sådan noget sker. Der er dog ingen grund til bekymring, for at være i Jerusalem. En af Ordet og Israels medarbejder sagde i går, at det stadig er farligere at kører i trafikken i Jerusalem end det er at opholde sig her.

Ind til i går var det, hvad vi havde mærket til med urolighederne her i Israel. Vi glædede os derfor alle til søndag (i morgen) hvor vi skulle på den længe ventede, fantastiske tur til Sinai. Vi har en uges ferie, og havde meldt os på en tur til Sinai, sammen med vores leder par. En tur hvor vi skulle bestig Sinai bjerget, sove der og vågne op til fantastisk solopgang, ride på kameler, møde beduiner og meget mere. I dag blev vores planer desværre ændret.
Pga. at Israel nu har sat soldater ved grænsen ved Gaza, ved man ikke helt hvad der kommer til at ske og derfor har vores leder i Danmark bestemt at vi ikke skal til Sinai. Det er enormt ærgeligt, da vi virkelig havde glædet os til denne tur! Men vi forstår selvfølgelig godt beslutningen og er glade for at de har bestemt det sådan.
Det er rigtig træls, men på en måde også et luksus problem, at vi ikke kan komme på tur. Sådan er det at bo i et land i Israel og vi tager det med et smil og er i godt humør. Vi har dog stadig ferie, og tager derfor til Eilat, hvor vi sikkert også kommer til at opleve en masse spændende!

Det kommer lidt tæt på, uden at vi har noget at være bange for. Det er specielt at være i et land med sådanne konflikter, og man mærker det ekstra, når ens egne planer bliver ændret på grund af det.  
Bed gerne for Israel og alle lande omkring. Der er brug for fred!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar